- PROGRAM
- BILLEDER
- TELTCAMP
- BILLETTER
- PRAKTISK INFORMATION
- HUSKER DU?
- NYHEDER
- SPONSORER
Lars Lilholt band
I løbet af de sidste ti år er Lars Lilholt Bands koncerter blevet et fast indslag i den danske sommer, som hundreder af tusinder af mennesker hvert år vælger at opleve med kæresten, med familien eller med hele arbejdspladsen. Gennem årene er publikum vokset støt!, et tegn på at Lars Lilholt Band har fat i noget grundlæggende, et musikalsk og tekstligt udtryk som griber dybt ned i den danske folkesjæl. Mange har forsøgt at beskrive magien i koncerterne: En følelse af samhørighed mellem band og publikum, en oplevelse af, at Lars Lilholt Band har meget mere på hjertet end blot at underholde. Bandet formår at tage publikum med på en fælles rejse, der nok byder på fest og farver, men også på eftertænksomhed. Efter en Lilholt-koncert er vi alle lidt rummeligere, lidt klogere på os selv og på hinanden.
Lars Lilholt har evnen til at skrive tekster og melodier, der bliver hvermandseje. Kald det kærlighed har fundet plads i kulturministeriets Kulturkanon for særligt betydningsfulde og uomgængelige sange. Men også Dansen går og Café Måneskin er et par eksempler fra det righoldige repertoire, som efterhånden er blevet fast indslag ved fester og sammenkomster rundt om i landet. Ja, selv på de danske fodboldstadions er åh-åh-åh-koret fra Onkel Christian blevet en klassiker.
Lars Lilholt Bands spilleglæde er legendarisk, dog fremhæves det igen og igen i anmeldelser, at man bagved den løsslupne sceneoptræden mærker det kolossale forarbejde, der er gjort for at kunne fastholde publikum gennem en lang aften.
Der sker altid noget nyt ved en Lilholtkoncert - der er altid nye sange, i år ingen undtagelse - det bliver spændende at se, hvilke af sangene fra sidste års udgivelser ”Smukkere med tiden” og ”Jokerne” der kan slå et af de gamle hits af og presse sig ind på sætlisten.
De gamle sange kender vi, men spørgsmålet er, hvordan lyder de i år? De kendte sange har nemlig altid fået en ny vinkel i øverummet i løbet af den lange vinter.
Bandet på Sommertur 2009 er: Eskild Dohn på guitar, sax og trompet, H.C. Røder på keyboards, Gert Vincent på guitar, Tom Bilde på bas og basun, trommemanden over alle trommemænd Klaus Chr. Thrane og selvfølgelig Lars Lilholt i front.
Sommerturen vil bringe bandet rundt til ca. 40 byer og repertoiret vil blive en blanding af de ”sikre træffere”,sangene fra ”Smukkere med tiden” og ”Jokerne” , og et udpluk af nyskrevne sange - så med en kombinationen af nyt og gammelt vil "De lyse nætters orkester" igen i år byde på den magiske stemning, som kan opleves en fortættet sommeraften i selskab med Lars Lilholt Band.

| Fredag | Lørdag | ||||
| 12:00 | - | Hardinger, Thorup, og B.Joe | |||
| 14:00 | Nalle and his crazy Ivans | Country Sisters | |||
| 16:00 | Gasolina | The Blue Van | |||
| 18:00 | The Powls | Fede Finn og Funny Boys | |||
| 20:00 | Queen Machine | På Slaget 12 | |||
| 22:00 | Outlandish | Poul Krebs & The Combardos |