Hej Alle,
Hermed en lille opdatering, forsalget er indtil videre forløbet rigtigt fint, og det siger vi tak for. Men der er stadig plads til flere ved Junget Strand, så vi glæder os til at sælge endnu flere billetter. Husk at en billet kan være en rigtig god idé til konfirmationsgave, fødselsdagsgave eller bare en dejlig påskyndelse til en du holder af. Vi har nu startet billet salg ved alle vore lokale forsalgssteder, se mere på www.sundsoere-fest.dk
Muskiprogrammet er ved at være på plads. Der er lagt vægt på et bredt og varieret program med rock og pop.
Fredag starter stor scene kl. 14 med High Voltage som nok skal sætte gang i festivalen med en fin fortolkning af AC/DC musik.
Vi håber at alle er klar kl. 16 når Beth Hart indtager scenen. Vi er stolte over og glæder os til at præsentere Beth Hart. Når denne dygtige og populære canadiske kunstner går på scenen på Junget Strand, venter der os alle en varm og uforglemmelig oplevelse. Velkommen til Bet Hart.
SweetHearts vil derefter skabe den helt rette dansktop fest på stranden med deres sjove fortolkninger af klassiske ørehængere.
Festivalen glæder sig også til igen at sige velkommen til The Grand Old Mann, Peter Belli. Han er garant for en rigtig god stemning og en rigtig god fest.
Vi er glade for at kunne slutte fredag aften af med at præsentere Dúné. Det er et stort ønske at kunne byde et af de mest populære danske bands velkommen på Junget Strand, og vi er sikker på at der venter alle en kanon oplevelse.
Lørdag starter med en spændende ny konstellation i den danske musikverden. Sacha Dupont, Nina Forsberg, Alex Nyborg Madsen, Søren Jacobsen og Ivan Pedersen, er en ny og spændende sammensætning af gode danske musikere, der tilsammen Sing,Sing,Sing. Kom og vær med fra starten, syng med på en stribe gedigne hits med vægt på det rockede.
Kom og oplev Queen Machine, et af Danmarks absolut bedste Tribute-bands tage god hånd om numrerne fra et af vor tids allerstørste rock-orkestre, Queen, og syng med på klassiske hits som Radio Ga Ga, Crazy Little Thing Called Love, We Will Rock You og mange flere. lørdagen byder også på et genhør med De Glade Sømænd, som igen i år vil spille deres egne fortolkninger af de skønne gamle sømandssange, i en skøn nyfortolkning.
Den danske electropop-duo Nordstrøm har de seneste år stået bag en række nye danske pop-klassikere. Evnen til at skabe radiohits slog de fast i 2008, med titelnummeret fra det andet album, "Endnu en" forblev i top 100 i mere end et år. Nu har de så i slutningen af 2010 udsendt deres tredje album Alt På Plads. Med sjælden klar og musikalsk identitet har de denne gang bidt sig endnu mere fast i den enkle og skarpe lyd, de hele tiden har arbejdet på at perfektionere. Så glæd jer.
Johnny Madsen vil lukke årets festival lørdag aften med en kanon koncert. Johnny Madsen er velkendt på Sundsøre Musikfestival og han svigter med garanti ikke sit trofaste publikum. Glæd jer allerede til en fed oplevelse med Madsen, Møller og alle de andre.
Traditionen tro underholder Smukke Møller i festteltet torsdag aften. Med deres flotte fortolkning af Kim Larsens sange er der igen lagt op til en festlig start på festivalen. Både fredag og lørdag vil der være musik og underholdning i festteltet. Mere herom i et senere nyhedsbrev.
Billetterne til årets festival kan købes på www.billetten.dk og på forsalgsstederne som kan ses på www.sundsoere-fest.dk . Interessen har allerede været overvældende, og vi ser frem til en uforglemmelig oplevelse på Junget Strand.
Bestyrelsen Sundsøre Musikfestival.
| Fredag | Lørdag | ||||
| 12:00 | - | Hardinger, Thorup, og B.Joe | |||
| 14:00 | Nalle and his crazy Ivans | Country Sisters | |||
| 16:00 | Gasolina | The Blue Van | |||
| 18:00 | The Powls | Fede Finn og Funny Boys | |||
| 20:00 | Queen Machine | På Slaget 12 | |||
| 22:00 | Outlandish | Poul Krebs & The Combardos |